
Vores værdier
Kvalitet uden kompromis: Vi går aldrig på kompromis med kvaliteten. Vi bruger kun de bedste materialer og traditionelle teknikker.
Ærlighed og gennemsigtighed: Fra første kontakt til færdigt resultat er vi åbne og ærlige om, hvad der realistisk kan lade sig gøre – både i forhold til behandlingen og det forventede resultat. Vi aftaler processen på forhånd, og prisen er fastlagt, så du ved, hvad du kan forvente. Du skal føle dig tryg gennem hele forløbet.
Tradition og innovation: Vi er stolte af vores arv, men vi ved også, at godt håndværk kræver løbende udvikling. Vi kombinerer traditionelle metoder med moderne løsninger for at give dig det bedste resultat.
Vores mål er at levere mere end bare en service. Vi ønsker at skabe en oplevelse, hvor du føler, at dine møbler bliver behandlet med samme kærlighed og omhu, som hvis de var vores egne. Dette er vores løfte til dig – og det, der driver os i vores daglige arbejde.
Vores mål er at levere mere end bare en service. Vi ønsker at skabe en oplevelse, hvor du føler, at dine møbler bliver behandlet med samme kærlighed og omhu, som hvis de var vores egne. Dette er vores løfte til dig - og det, der driver os i vores daglige arbejde.
3 generationer med kærlighed til håndværket
En familie af stoleflettere
Kurvemagerens historie går tilbage til 1946, hvor vi startede som et familieforetagende i Kongens Lyngby. I dag drives virksomheden af tre generationer, der hver dag arbejder med at flette og restaurere møbler med stor stolthed. Med vores hovedværksted i Herlev og nye afdelinger i Helsinge og Greve kan vi nu tilbyde vores håndværk til endnu flere kunder. Hvert år fletter vi mere end 2.500 stolesæder med materialer som peddigrør, papirgarn, rattan, sjener, søgræs og gjorder – alt sammen med fokus på kvalitet og de bedste materialer.
Fra værksted til færdigt møbel
Vil du se håndværket, finder du konkrete opgaver i vores før- og efteroversigt. Her viser vi, hvordan nyt flet og restaurering forandrer brugte stole. Du kan også se de møbler, vi aktuelt har til salg.
Vores hovedværksted ligger i Herlev. Indlevering i Helsinge og Greve sker efter aftale. Se adresser og åbningstider eller ring på 71 99 30 99. Kender du ikke din stol, kan du sende billeder via tilbudsformularen.







